Tillbaka till översikten

Undgå de hyppigste påbud fra Arbejdstilsynet

Hvert år anmeldes flere tusind arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Danmark. Inden for de forskellige brancher er det ofte de samme ting, som går galt. Det betyder, at ulykkerne potentielt kan undgås. Det kræver blot at I sætter fokus på at forebygge nogle enkle men afgørende risici.

Fald og overbelastning giver skader på værkstedet

I autobranchen har der desværre været en stigende tendens i antallet af anmeldte ulykker. De hyppigste skader er forstuvninger, sårskader og knoglebrud. Forstuvninger og knoglebrud opstår på de danske værksteder oftest som følge overbelastninger fra tunge løft, fald og snublen eller decideret kollision med ting eller personer. Sårskaderne kommer som regel i forbindelse med slibearbejde eller lignende arbejdsopgaver.

På mange af de danske værksteder får dækkene også en stor del af skylden. Forestil dig, at et hjul på cirka 18 kg skal flyttes manuelt rundt omkring fire gange i løbet af en arbejdsproces. Det er hverdagen for alt for mange, som ikke har de nødvendige hjælpemidler til at tage fra på de tunge opgaver, og det giver problemer med ryg, skulder og knæ.

Der er god økonomi i at undgå arbejdsulykker

Arbejdsskaderne er ikke kun dyre for den medarbejder, der kommer til skade. Det kan de også blive for værkstedet. For du skal både betale løn til en medarbejder, der er sygemeldt, og leve med den tabte fortjeneste. Den sygemeldte medarbejder kan jo ikke generere omsætning i sygeperioden.

Derfor er sikkerhed på værkstedet og forebyggelse af arbejdsulykker et helt centralt område at sætte fokus på, uanset om du har et lille dækcenter kun med dig selv eller et stort værksted med mange ansatte.

Det er dit ansvar som arbejdsgiver at sikre sikkerheden på arbejdspladsen. Du skal sørge for, at alle medarbejdere har adgang til brugsvejledninger, og at de er oplært i brugen af de forskellige maskiner. Her kan I med fordel tage en snak om de risici, der er forbundet med brugen af maskinen.

Derudover opfordrer vi altid til at tænke på ergonomi. Har I den rigtige arbejdsstilling til alle opgaver? Eller er der potentiale for forbedringer. Der kan være alt fra små ændringer i rutiner til lidt større investeringer i eksempelvis hydrauliske løfteborde, der kan tilpasses den enkelte medarbejder og enkelte arbejdsopgave.

Typiske påbud fra Arbejdstilsynet

Det er Arbejdstilsynet, som behandler de anmeldte arbejdsskader og ulykker. Derudover udfører tilsynet kontrol. Her kan de give påbud til virksomheder, der ikke lever op til lovgivningen for arbejdsmiljø. Der findes en række forskellige typer af påbud. Fælles for dem alle er, at du skal handle hurtigt.

Der er fire overordnede typer, du med fordel kan kende til: strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og rådgivningspåbud.

Strakspåbud gives, når det er tale om et alvorligt problem med arbejdsmiljøet. Her skal fejlen udbedres med det samme. Det er dog tilladt at finde en midlertidig løsning, indtil problemet kan løses permanent.

Påbud med frist giver dig lov til at fortsætte arbejdet, indtil fejlen er løst. Der sættes dig en frist for, hvornår det skal være i orden igen.

Undersøgelsespåbud er Arbejdstilsynets udtryk for en konkret mistanke. Det kan være at arbejdsforholdene ikke virker forsvarlige, eller at der foregår en generel undersøgelse i din branche.

Rådgivningspåbud kræver, at du får en autoriseret arbejdsmiljørådgiver på besøg. Det gives som regel, hvis du får flere påbud ved samme tilsyn eller påbud om gentagende fejl og problemer. Rådgiveren skal hjælpe med at løse problemet og forebygge.

Kundeanmeldelser

offer banner